Ny case: Riget vil selv have hånd om den bygningsintegrerede medicoteknik

Der er tungtvejende grunde til, at sygehusene gerne selv vil stå for at styre udbud og indkøb af medicoteknik: De kan selv fastsætte tildelingskriterierne, og kernebrugerne kan være med til at bedømme og beslutte. Hos byggeriet af Rigshospitalets nye Nordfløj har man derfor valgt at trække udvalgte installationer og bygningsintegreret udstyr ud som bygherreleverance.

Læs med i den nye case og bliv klogere på byggeriet af Rigshospitalets Nordfløj. Casen skildrer udfordringerne med at koordinere de bygherrestyrede installationer med udførelsen af de øvrige entrepriser, som til gengæld giver Riget det udstyr, klinikkerne har ønsket – i den allernyeste teknologi. Endda med en fornuftig økonomi.

Casen er blevet udarbejdet af journalisten, Poul Høegh Østergaard, der igennem mange år har beskæftiget sig med byggebranchen. Den kan læses her.

 

Illustration af Nordfløjen: 3XN