God psykiatrisk bygningsstandard

Inden for psykiatrien er der – ligesom på det somatiske område – bygningsmæssige forhold, som er af stor betydning for behandlingskvaliteten, tilrettelæggelse af effektive patientforløb, patientoplevet kvalitet og sikkerhedsaspektet

De bygningsmæssige forhold og kravene hertil afviger på flere områder fra det, som kendes fra somatisk sygehusbyggeri. Der er andre forhold, der gør sig gældende for den psykiatriske patientgruppe, f.eks. de sikkerhedsmæssige aspekter, kravet om hjemlighed og tryghed, farve- og kunstvalg mv.


Principper for god psykiatrisk bygningsstandard

  • Integreret sygehusbehandling

Hvor det er muligt, bør psykiatrien placeres i tæt tilknytning til et somatisk sygehus. Tilknytningen tager hensyn til det faglige samarbejde mellem de lægelige specialer, psykiatriens behov for kliniske servicefunktioner og øvrige driftsmæssige fordele.

 

  • Fleksibilitet i indretningen

De psykiatriske afdelinger bør indrettes, så det er muligt at være i de samme fysiske rammer /afsnit under hele forløbet. Dette stiller krav til fleksible fysiske rammer, så det er muligt at skærme patienterne i visse perioder af indlæggelsen. Fleksible rammer vil være med til at reducere anvendelsen af tvangsforanstaltninger, da patienterne uanset hvor dårlige de er, kan rummes i det samme afsnit.

 

  • Privatliv

I den nationale psykiatriaftale for 2003-2006 er der en målsætning om, at alle psykiatriske patienter skal have enestue med eget toilet og bad. Det vil øge den patientoplevede kvalitet, reducere affektudbrud og aggressivitet, hvilket vil føre til en reduktion i anvendelsen af tvang. Der bør indrettes besøgsrum på afsnittene, så patientens besøgende ikke nødvendigvis skal være på stuen.

 

  • Adgang til naturen

Indlagte psykiatriske patienter skal i henhold til psykiatriloven have adgang til at komme ud hver dag, hvis de ønsker dette. De fysiske rammer skal tage højde for dette. Det betyder, at sengeafsnit mest hensigtsmæssigt placeres i stueplan, så patienterne uhindret kan komme ud, og af hensyn til forbruget af personaleressourcer. For de patienter, der har behov for skærmning, skal der også være adgang til at komme ud i skærmede udearealer.

 

  • Tryghed og overskuelighed

Det er vigtigt, at patienterne oplever et trygt og overskueligt miljø. Det kan skabes ved, at patienten har mulighed for at være i de samme fysiske rammer/afsnit under hele forløbet. Der skal være opholdsarealer flere steder i afsnittene og af varierende størrelser. Det har også en betydning, at undersøgelses- og behandlingslokaler er placeret i afsnittene. Personalerum bør også være synlige i afsnittene.

 

  • Terapeutiske og rekreative aktiviteter

Der skal være mulighed for fysisk træning i tilknytning til sengeafsnittene, og der skal være adgang til ergoterapeutiske og rekreative aktiviteter. En del af behandlingen under indlæggelsen kan være træning af sociale færdigheder. Derfor skal der være adgang til fælles lokale til sociale aktiviteter, som f.eks. køkken og dagligstue. Der børe være IT og netadgang på stuerne og i fællesarealerne.

 

  • Aggressionsforebyggelse og dæmpning

Store rummelige lokaler og gangarealer virker aggressionsforebyggende – og dæmpende. For de psykotiske patienter skal afdelingen indrettes, så den er let at overskue, med tydelig skiltning og med plads nok til alle. De fysiske rammer skal give mulighed for både aktivitet og hvile. Personalets kontorer bør ligge, så det er let at få kontakt med dem, der opholder sig på kontoret.

Der bør være rum og plads, så man kan opholde sig i bygningen uden at træde ind i patientens private cirkler. I det fælles adkomstområde i afsnittene bør der være mulighed for, at patienter, besøgende og behandlere kan opholde sig under afslappede former i ”tilfældige” nicher og aktivitetsrum uden for sengeafsnittene.

For at undgå at patienternes private stuer ligger ved en ”landevej”, bør gangene ikke være gennemgangsveje til andre funktioner eller afsnit.

 

Læs mere: