Byggeprojekternes rammer

Sygehusbyggerier med tilskud fra Kvalitetsfonden er underlagt en række rammebetingelser og kriterier for dimensionering, som Regeringens ekspertpanel har defineret.

Regeringens ekspertpanel har i deres screening af regionernes byggeprojekter anvendt en række dimensioneringskriterier til brug for økonomisk tilpasning af projekterne. Panelet har anlagt en mere restriktiv tilgang til både dimensionering og til forudsætninger om udnyttelse af kapacitet og areal end regionerne.

Med udgangspunkt i et overordnet argument om at anlægge et forsigtighedsprincip ved dimensioneringen og en satsning på fleksibelt byggeri, har ekspertpanelet foretaget en nedjustering i forhold til det af regionerne oplyste dimensioneringsgrundlag.

Ekspertpanelets kriterier for dimensionering af de nye sygehuse
Kvalitetsfondsbyggerierne er underlagt følgende rammebetingelser og dimensioneringskriterier, som Regeringens ekspertpanel har defineret.

  • Fremskrivning 
    Regionerne tilpasser byggeprojekternes dimensionering med udgangspunkt i en forventet stigning i antal af ambulante behandlinger på 50 procent og en forventet sengereduktion på 20 procent i perioden fra 2007-2020.
  • Belægningsprocenter
    En belægningsprocent på 85 procent forudsættes på sygehuse/afdelinger med en stor andel af akutte patienter. Mens panelet forudsætter en bedre sengeudnyttelse i projekter med en stor andel af elektive patienter.
  • Udnyttelsesgrader
    Ekspertpanelet forudsætter en kapacitetsudnyttelse af behandlingsarealer på omkring 245 dage á 7 timer.
  • Arealstandarder
    Regionerne bør foretage en tilpasning i dimensioneringen med udgangspunkt i en gennemsnitlig arealnorm for enestuer på 33-35 m2.
  • Brutto/netto faktor
    Regionerne bør lægge en brutto/netto faktor på 2.0 til grund for somatisk nybyggeri. For psykiatrien, der har et væsentligt mindre behov for teknik m.v., bør et samlet niveau på 1.8 være hensigtsmæssigt.
  • Prisniveau
    Ekspertpanelet har vurderet, at et nybyggeri må have et samlet prisniveau på maksimalt 29.000 kr./m2, heraf 5.800 kr./m2 til apparatur, IT og løst inventar. Det svarer til 25 procent af byggeudgift på 23.200 kr./m², som kan begrundes for universitetssygehusbyggerier på bar mark/barmarkslignende projekter. 
    For øvrige nybyggerier og tilbygninger vurderes et niveau på maksimalt 27.000 kr./m² (totalpris inkl. apparatur mv.) heraf 4.500 kr./m² til apparatur, IT og løst inventar, svarende til 20 pct. af byggeudgift på 22.500 kr./m², at være tilstrækkeligt til realiseringen. For psykiatrien vurderes et niveau på indtil 22.000 kr./m² (totalpris inkl. apparatur mv.) at kunne begrundes. Ombygningsudgifter vil variere afhængigt af den konkrete sammensætning af ombygning og renovering, og der er derfor alene foretaget en generel tilpasning (reduktion) af udgifterne med 20 procent. 
  • IT og apparatur
    Ekspertpanelet har vurderet, at for nybyggeri på barmark er et godt udgangspunkt 25 procent af byggeriudgiften / totalrammen.  Udgifter til apparatur vurderer ekspertpanelet til at være lavere, når der er tale om tilbygning til et eksisterende sygehus, hvor man i højere grad kan forudsætte glidende driftsovergange, og hvor sygehuset typisk allerede i dag varetager en række eller hovedparten af de funktioner og specialer, som er forudsat i den nye struktur. Derfor er udgangspunktet 20 procent af nybyggeriudgiften i sådanne tilbygningsprojekter. For psykiatrien vurderes et niveau på omkring 3 procent passende, uanset om der er tale om ombygning eller nybyggeri.

 

Fastlåste rammer
Ekspertpanelets kriterier for dimensionering afspejler den gældende lovgivning og det gældende prisniveau på det tidspunkt, hvor processen for investeringerne blev igangsat. Det betyder, at der over en periode på de næste 10-15 år skal bygges efter en statisk ramme, der afspejler de lovgivningsmæssige og økonomiske forudsætninger, der var gældende i 2008, under restriktioner der f.eks. forhindrer nedjustering af antal kvadratmeter. 

De kriterier og restriktioner, der danner rammen for kvalitetsfondsbyggerierne, indeholder derfor nogle udfordringer. De økonomiske totalrammer, fastlåsning af antallet af kvadratmeter og de statiske kvadratmeterpriser der forudsættes, levner f.eks. ikke plads til imødekommelse af lovændringer, der har en fordyrende effekt på byggerierne. 

Regeringen og Danske Regioner har indledt drøftelser om mulighederne for at give låneadgang til energiinvesteringer udover bygningsreglementets lavenergiklasse 2015.

Læs mere: