Spørgsmål og svar

Hvorfor deler regionerne ikke viden og erfaringer om sygehusbyggeri?

Regionerne deler løbende viden og erfaringer om sygehusbyggeri på flere forskellige måder og niveauer: 

• Via formelle og uformelle fora samt netværk, hvor chefer og medarbejdere fra byggeorganisationerne udveksler erfaringer og deler viden om relevante elementer i sygehusbyggeri.
• Via 10 pejlemærker for fælles indsatser om sygehusbyggeri, hvor regionerne f.eks. arbejder sammen om fælles indkøb til byggerierne, sporbarhed af udstyr og nye IT-løsninger, der skal optimere samarbejdet med patienter og pårørende.
• Via 8 fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse, hvor regionerne i fællesskab opsamler viden, udveksler erfaringer og udvikler idéer til, hvordan indholdet i de nye sygehuse kan udvikles, så det giver et markant løft i kvalitet og effektivitet.
  
  

Hvorfra henter regionerne deres viden og inspiration om moderne, fremtidssikrede sygehusbyggerier?

• En række lande har investeret massivt i sygehusbyggerier gennem de sidste 10 år. Regionerne søger derfor løbende inspiration og opsamler erfaringer fra sygehusbyggeri i udlandet, og den viden bruger regionerne aktivt i deres sygehusbyggerier. De danske sygehusbyggerier starter ikke fra ”scratch”, men bygger videre på de erfaringer og den viden, der er skabt i nyt, udenlandsk sygehusbyggeri.
  
  

Hvorfor bygger regionerne ikke et sygehus ad gangen?

• Der er en vis tidsmæssig forskydning mellem byggerierne. Samtidigheden i sygehusbyggerierne er en styrke, fordi det medfører en række positive synergieffekter i form af løbende vidensdeling samt optimal ressourceudnyttelse, bl.a. via fælles indkøb og udbud.
• Hvis regionerne skulle bygge et sygehus ad gangen, ville det betyde, at byggerierne ville strække sig over en periode på ca. 75 år, hvis det alene handlede om de store byggeprojekter. 
• Forskudt sygehusbyggeri ville medføre, at borgerne i de forskellige regioner var ulige stillet, fordi kvaliteten i det samlede sygehusvæsen ville være varierende. 
• Forskudt sygehusbyggeri ville betyde, at den enkelte region ikke kan realisere forbedringen af akutstrukturen og samle de specialiserede funktioner. Regionerne ville blive forhindret i at høste de afledte kvalitets- og effektivitetsforbedringer af den nye sygehusstruktur.
  
  

Hvorfor bygger regionerne ikke standardiserede sygehuse opbygget efter en national model?

• Det er ikke hensigtsmæssigt at bygge standardiserede sygehuse på tværs af de fem regioner. Der er stor variation i regionernes forudsætninger for at bygge. Nogle af byggeprojekterne er ombygninger/tilbygning, som skal integreres i den eksisterende bygningsmasse, mens andre er nybyggerier på en bar mark. Variationerne kræver lokalt tilpassede løsninger, der ikke kan imødekommes via standardiseret modulbyggeri. 
• Der er en lang dansk tradition for medarbejderinvolvering, når det gælder faktorer af betydning for medarbejdernes arbejdsplads, ligesom der er bestemmelser i forskellige lovgivninger og aftaler om medindflydelse og medbestemmelse, som understøtter medarbejderinvolvering. I sygehusbyggeri er det afgørende for realisering af effektiviseringsgevinsten, at medarbejderne tager medejerskab for forandringerne. Standardiseret modulbyggeri kan ikke nødvendigvis imødekomme medarbejdernes behov og input, og det vanskeliggør medarbejderinvolvering.
• Regionerne planlægger at bruge præfabrikerede og standardiserede elementer i sygehusbyggerierne, f.eks. præfabrikerede badeværelser og laboratorier.
  
  

Hvorfor bygger regionerne ikke fleksible sygehuse, som man gør i Holland?

• Regionerne har fleksibilitet allerøverst på dagsordenen, når det gælder om at bygge moderne og fremtidssikrede sygehuse. 
• De principper, som regionerne bruger i deres byggeplanlægning er stort set de samme, som de byggeprincipper man bruger i Holland.
• Regionerne planlægger at bygge med høj generalitet, som gør det muligt at ændre på rummenes størrelser og funktionalitet hurtigt og nemt, så man f.eks. kan konvertere sengeafsnit til ambulatorier.
  
  

Hvorfor integrerer regionerne ikke energi – og miljøsatsninger i verdensklasse i de nye sygehusbyggerier?

• I de byggerier, der er finansieret af Kvalitetsfonden, bygger regionerne så energirigtigt som muligt, inden for de økonomiske rammer der er til rådighed. 
• Udfordringen er, at det er den samme totalramme, der skal finansiere de energirigtige løsninger, og som også skal finansiere sengestuer, operationsudstyr m.v. Der er ingen mulighed for at udvide investeringsrammen, og den låneadgang, som regionerne har til at optage lån til energibesparende foranstaltninger i eksisterende byggerier, gælder ikke nybyggeri. Regeringen og Danske Regioner har dog indledt drøftelser om mulighederne for at give låneadgang til energiinvesteringer udover bygningsreglementets lavenergiklasse 2015.
• De fastlåste rammer og kriterier for kvalitetsfondsbyggerierne kan betyde, at regionerne må opgive at bygge efter de ypperste energimæssige standarder – på trods af at det ud fra et totaløkonomisk og samfundsmæssigt perspektiv er en dårlig forretning.
   

Hvorfor indgår regionerne ikke et partnerskab med private virksomheder om elementer i nyt sygehusbyggeri?

• Samarbejde med det private erhvervsliv i form af OPP-projekter, f.eks. om drift af særlige funktioner i tilknytning til sygehusene (parkeringshuse, sterilcentraler, patienthoteller, køkkener og vaskerier) rummer nogle gunstige muligheder for regionerne. 
• Der er flere barrierer for at indgå et offentligt/privat samarbejde. Det har hidtil været udmeldingen fra staten, at eventuelle OPP-projekter skal holdes inden for de udmeldte totalrammer for de enkelte sygehusprojekter. 
• Regionerne er forpligtede til at deponere i forbindelse med OPP-projekter. Deponeringsforpligtigelsen betyder, at den offentlige part skal deponere den private parts investeringssum i en periode på 25 år og beløbene bliver først frigivet efter 10 år med en 1/15 pr. år.
• Den manglende mulighed for at holde OPP-projekterne uden for totalrammen samt deponeringsforpligtigelsen virker begrænsende for indgåelse af OPP-samarbejde i relation til nyt sygehusbyggeri. 
  
  

Hvordan har regionerne rustet sig til opgaven med at styre økonomien i sygehusbyggerierne?

• Regionerne har ansvaret for at realisere sygehusbyggerierne med de løsninger, som er hensigtsmæssige lokalt og inden for de fastlagte investeringsrammer. Der er derfor et meget stort regionalt fokus på styringen af økonomien i sygehusbyggerierne.
• Den økonomiske styring sker efter principperne i KPMG-rapporten, som regionerne fik udarbejdet for at ruste sig til styringen af de store byggeprojekter. 
• Regionsrådene følger byggerierne tæt, bl.a. ved at følge op på de styringsmanualer, som regionerne har udarbejdet.
• Regionerne har fokus på en betryggende organisering og solid risikostyring, så de kan tilpasse projekterne rettidigt og foretage de nødvendige tilpasninger, hvis forudsætningerne i de enkelte projekter ændres. 
  
  

Hvilke udfordringer er forbundet med de rammer, der er for kvalitetsfondsbyggerierne?

• Med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne fastlagde ekspertpanelet en række dimensioneringsprincipper for sygehusbyggerierne. Dimensioneringsprincipperne afspejler den gældende lovgivning og det gældende prisniveau på det tidspunkt, hvor processen om investeringerne blev fastlagt. 
• Det betyder, at der over en periode på 10-15 år skal bygges efter en statisk ramme, der afspejler de lovgivningsmæssige og økonomiske forudsætninger, som var gældende i 2008, under restriktioner der f.eks. forhindrer nedjustering af antal kvadratmeter.
• Samtlige byggeprojekter er nedjusteret som følge af de kriterier, ekspertpanelet har lagt til grund for byggerierne i forhold til behovsfremskrivning, kapacitetsudnyttelse, arealbehov og økonomi. 
• Alt i alt betyder det, at regionerne ikke har mulighed for at imødekomme lovændringer, hvilket kan gøre byggerierne dyrere.
• Regionen kan imidlertid for det konkrete byggeprojekt fastlægge de løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt - under iagttagelse af de generelle principper om f.eks. bedre kapacitetsudnyttelse, så længe det sker inden for den angivne budgetramme.

Læs mere:

• Fleksibelt sygehusbyggeri i Holland - Om hvordan man bygger fleksible sygehuse i Holland vs. hvordan regionerne planlægger at bygge de nye sygehuse i Danmark (pdf)
• Forskudt sygehusbyggeri - om ulemper ved at bygge ét sygehus ad gangen (pdf)
• Restriktioner i kvalitetsfondsbyggerier - om de restriktioner og vilkår, der er forbundet med at bygge nye sygehuse med kvalitetsfondsmidler (pdf)
• Standardiseret sygehusbyggeri - Om ulemper ved at bygge standardiserede sygehuse (pdf)